navigate_before
navigate_next
arrow_back

Multidisciplinært reklamebureau

Et multidisciplinært reklamebureau i København, som mestrer at gøre dit brand mere interessant end naboens.

Du bliver ligegyldig, hvis du er ligegyldig.

Sådan siger et gammelt mantra. Det kan lyde hårdt, men ikke desto mindre, er det sådan faktum er. Brands kæmper som aldrig før om forbrugernes opmærksomhed, der de fleste af døgnets timer er prioriteret andetsteds end hos brands. Det er den hårde og skinbarlige sandhed, men også drivkraften bag alt hvad vi foretager os på vores reklamebureau i København. Vi eksekverer fra A-Z, så dit brand holder sin fremdrift og forbliver forrest i førertrøjen.

Alle discipliner samlet under ét tag

Sociale medier. Stedet hvor alle kæmper om at fange forbrugerens opmærksomhed. I september 2019 startede vi vores samarbejde med Stylepit, der netop havde fokus på at invitere forbrugere indenfor i Stylepits univers via sociale medier. Vi forsøgte – og det gav pote. Strategien var at dele konsekvente og simple kendetegn i kommunikationen, der skulle byde kunden indenfor i et velkendt og trygt univers. Gennem integreret kommunikation og et strømlinet visuelt univers skabte vi i fællesskab en ny genkendelighed for Stylepit, der siden har fået meget luft under vingerne. Siden har vi været reklamebureau for Stylepit, som vi i dag har et tæt samarbejde med.

Vi har samlet et bredt hold af kompetencer under samme tag på vores reklamebureau i København, alle helliget det ene formål at gøre dit brand mere interessant end det inde ved siden af.

Vores cases

Standardløsninger skaber standardbrands. Unikke positioneringer kræver unikke løsninger. Det er derfor, vi har taget så mange kompetencer som muligt ind under eget tag – så vi kan skabe, udvikle og eksekvere på opgaver fra start til slut.